Sommerhus
Gør sommerhuset mere attraktivt og stemningsfyldt.
Sådan hjalp jeg Britta og Lene
Sommerhuset på Fanø ligger et stenkast fra havet mellem klitter, hyben og marhalm. Søstrene Britta og Lene overgik med det familieejede sommerhus fra ét udlejningsbureau til et andet. De tænkte derfor, at det var oplagt at gennemgå sommerhuset, nu der skulle tages nye billeder til udlejningsformål.
Rummene blev strammet op, og vi fremhævede hyggen og skruede op for badehotelsstemning i soveværelserne. Detaljer fra Fanø, såsom rav og fanøpigen, blev stillet frem. En gammel stol fik nyt liv med et par spraydåser, så den passede bedre ind. En gammel fyrretræsvitrine i stuen fik nyt liv med en ny mørk blå farve og nye messinggreb.
En masse små justeringer blev udført på én og samme dag med herlig hjælp fra ejerne. God planlægning og jysk knofedt gav et slutresultat af mere attraktive billeder, som vil trække gæster til sommerhuset igen og igen.
Vi starter med en afklarende samtale og finder ud af, hvor meget hjælp du ønsker:
Gør sommerhuset mere attraktivt og stemningsfyldt
Du bestemmer, hvor meget jeg skal gøre, og hvor meget du selv ønsker at gøre.
Style-Selv-Sommerhus
- Afklaringssamtale
- 0 besøg
- Online gennemgang af huset
- Detajleret plan. Gennemgåes online, så du straks kan gå igang.
- Indkøbsliste m/links ved behov
- Altså: Du køber selv ind og styler selv sommerhuset.
Fælles-Hjælp
- Afklaringssamtale
- 1 besøg
- Online gennemgang af huset
- Beskrevet vejledning og plan
- Indkøbsliste m/ links. Kunden indkøber og får det leveret til sommerhuset
- Op til 6 timers styling i boligen med evt. hjælp fra ejere.
- Kørsel
Fuld-Hus-Sommerhus
- Afklaringssamtale
- 3 besøg
- Gennemgang og vejledning i huset (ca. 1 time)
- Indkøb. Jeg sørger for det hele efter afstemt budget.
- Projektstyring af håndværkere efter afstemt budget.
- 1 hel dags styling af huset ude og inde før fotografering.
- Fotoassistance under fotografering
- Kørsel
Alt det, du gerne vil vide
Her svarer jeg på de spørgsmål, jeg ofte møder fra både private og virksomheder. Korte, konkrete svar på, hvordan jeg arbejder med rum, funktion, stemning og de små praktiske valg, der kan få et hjem, et sommerhus eller en arbejdsplads til at hænge meget bedre sammen.
Selvfølgelig.
Jeg hjælper med at gøre sommerhuse mere indbydende, funktionelle og rare at være i. Et sommerhus skal gerne føles som et fristed – ikke som et sted, hvor aflagte møbler er sendt på pension uden plan.
Det må gerne være afslappet. Det skal bare stadig hænge sammen og fungere i praksis.
Det kan du tro.
Når et sommerhus skal lejes ud, skal gæsterne hurtigt kunne mærke stemningen. De skal kunne se sig selv holde ferie lige der – lave morgenkaffe, smide sandalerne, spille kort og geare ned.
Jeg hjælper med at skabe et udtryk, der både er indbydende, praktisk og nemt at forstå.
Et godt sommerhus føles nemt at være i.
Der skal være gode og nok siddepladser, hyggelige zoner, ordentlig belysning, praktisk opbevaring og en tydelig stemning.
Gæsterne skal ikke bruge den første halve time på at forstå huset.
De skal bare kunne lande, pakke ud og starte ferien med det samme.
Ja.
Men hygge er ikke kun puder og stearinlys. Hygge handler også om belysning, materialer, farver, møblering og den måde rummet samler feriegæsterne på.
Det skal føles varmt og afslappet – uden at virke proppet. Der er forskel på hygge og “vi har placeret alverdens genbrugs nips over det hele”.
Nej, tak.
Et sommerhus må meget gerne have personlighed. Det skal bare være en personlighed, gæsterne kan føle sig hjemme i. For meget rod, for mange tilfældige møbler eller for mange stile på én gang kan gøre det svært at mærke stedet.
Personlige ejendele skal også balanceres. Til gengæld er skøre og sjove detaljer som gæsterne kan bruge noget de vil huske fra deres ferie.
Jeg hjælper med at finde balancen mellem karakter, ro og funktion.