Erhvervsindretning 2021

DK's mest fotograferede toilet?

Nystrup Camping er surfers paradise i Danmark – intet mindre. Og nu har de muligvis Danmarks mest fotograferede campingtoilet, der giver gæsterne en sjov og anderledes oplevelse, som de får lyst til at dele med omverdenen. 

DK's mest fotograferede toilet?

I 2021 fik Nystrup Camping i Klitmøller nye ejere, og med de nye ejere kom der nye idéer til forbedringer – masser af nye idéer. Især ét sted trængte til en gevaldig overhaling: den gamle og slidte toiletbygning i hovedhuset.

Men sådan et område kan man ikke bare lige give en makeover, da der er høje krav til rengøring og vedligehold. Så da jeg kom med om bord på projektet, startede vi med at kassere en masse ideer, da de simpelthen ikke ville fungere i praksis. Det betød blandt andet, at vi måtte opgive alle tanker om at male eller foliere de hidsige gule skillevægge, da det med al sandsynlighed ville skalle af eller krakelere efter kort tid med daglig rengøring.

At arbejde med bygningen i stedet for imod

Hvis vi ikke kunne kamuflere de gule skillevægge, som ejerne var meget skeptiske omkring, hvad kunne vi så gøre? Her fik jeg – som altid – lyst til at arbejde med bygningen og alle udfordringerne i stedet for imod.

 

Udover de gule skillevægge skulle vi også gøre noget ved toiletbygningens mosaikgulv og de triste grå vægge. Her var det oplagte valg at lægge flydende beton oven på de eksisterende fliserne. Dernæst kiggede vi på campingpladsens logo for at hente inspiration, og det viste sig, at logoet indeholder en gul farve, som minder om farven på de gule skillevægge. Derfor besluttede vi os for at beholde dem. Logoet hjalp os også med en retning for de grå vægge, der blev forvandlet til grønne. Nu begyndte det hele jo at give mening! 

 

Væggenes farvestrålende fortællinger

Ejerne har rejst rundt i hele verden, og vi besluttede, at det skulle med i indretningen på en eller anden måde. Derfor fandt vi en graffitimaler, der kunne hjælpe os med at binde ejernes mange oplevelser sammen med campingpladsens surferenergi gennem farvestrålende graffitikunst på toiletternes vægge.

Parret har blandt andet dykket steder, vi andre kun tør drømme om at besøge, og alle de dyr, de har set, samt en lille fiskekutter på toppen af bølgerne, blev identitetsgivende for dette ene toilet. På det andet toilet malede graffitimaleren et folkevognsrugbrød med inspiration fra de biler, der kommer på pladsen. 

Nystrup Camping er surfers paradise i Danmark – intet mindre. Og nu har de muligvis Danmarks mest fotograferede campingtoilet, der giver gæsterne en sjov og anderledes oplevelse, som de får lyst til at dele med omverdenen. 

Denne case viser, hvordan du aktivt kan bruge indretningen som en del af din virksomheds branding og markedsføring. https://nystrupcampingklitmoller.dk/

Skal jeg hjælpe dig med at skabe rum, der fremhæver din virksomheds identitet?
Ring til mig på 52 15 97 09, eller fang mig på mail goddag@lonnioerskov.dk

Genbrug af gamle toiletvægge på Nystrup Camping i Klitmøller
Genbrug af gamle toiletvægge på Nystrup Camping i Klitmøller

Se andre fede cases

Glamping

Er camping for primitivt ... så prøv Glamping – alt det camping er ... bare lækkert!

Rul til toppen