Privat Salgsklargøring

Salgsklargøring i Nordjylland

Efter mange års overvejelser valgte Kirsten,
at det var tid til at sælge hendes elskede bolig i Nordjylland. 
En svær beslutning, fordi huset, haven og naturen i mange år har dannet rammen om hendes liv og tidligere også for hendes 3 børn.
Jeg var så heldig at få lov til at følge både hende og husets lille forvandling.

Salgsklargøring i Nordjylland

Dette store 2 plans hus i Nordjylland blev i foråret 2020 skønnet til at koste 1.295.000 kr. 
Kirsten rakte ud efter hjælp, og vi smøgede ærmerne op sammen. Hele huset blev gennemgået.

Vi vurderede og sorterede et helt liv. 

Rummene blev strammet op,
og vi fremhævede husets perler, dets lysindfald og dæmpede farverne en smule.

Huset blev udbudt til 600.000 kr mere, end da projekt startede.

Jeg ringer på døren,  og ud kommer en spinkel, lille, men tydeligvis stærk dame med pondus.
Hun er 78 år og bor alene i det store hus med tohundrede-og-mange-kvadratemeter i Nordjylland.

Hun har i flere år leget med tanken om at flytte til en større by, men har egentlig altid være glad for huset, familiens minder og den omkringliggende natur. Alderen har givet nogle tanker omkring et hussalg. En tanke som er taget til, men som stadig ikke helt besluttet i sommeren 2021. 

Jeg startede med at få et overblik over huset. 

Den søde ejer gav mig en perfekt introduktion om husets fordele og udfordringer. Dertil gjorde jeg mig egne observationer med sælgers øjne. 

Den opgave er nærmest umuligt at gøre, når man har trådt det samme gulv i over 40 år.
Derfor er det vigtigt at få andres øjne på sagen.

Vi gik hvert rum igennem, hvor til vi havde en dialog om, hvad der ville være hensigtsmæssigt at gøre. 

For eksempel skulle det være tydeligt, at kontoret var et kontor og ikke møbelopbevaring. 

Stuen skulle have nogle mørke mahognireoler sænket til gulvet, så lysindfaldet blev bedre

Derudover skulle samtlige soveværelser strammes op med sengetæpper og puder og planter, så der var rene linjer for øjet.

Badeværelserne afspejlede 70’ernes charme, men fik let et moderne spark med planter, håndsæbe og ensfarvede håndklæder og badeforhæng.

En masse små justeringer, men en KÆMPE forskel for oplevelsen af huset.

 

 

Før
Før
Efter
Efter
Hun har været en uvurderlig hjælp med sin inspiration og har skubbet mig i den rigtige retning. Uden hende var der aldrig sket alt det, der er forandret her i huset. Jeg vil til hver en tid anbefale andre, at bruge Lonni til at få hjælp og inspiration til at gøre deres hus salgsklart - eller hvis de bare gerne vil have nye øjne på husets indretning til glæde for dem selv."
Kirsten , Stoholm

Se andre fede cases

Glamping

Er camping for primitivt ... så prøv Glamping – alt det camping er ... bare lækkert!

Rul til toppen